Vi pr¢vede at sende dette indlæg igår, men det gik ikke ind, så nu får i det med en dags forsinkelse.
Her sidder vi så placeret ved 4 computere på en internet cafe i bangkok. Vi ankom mandag eftermiddag og besluttede os kort efter ankomsten for, ikke at være ligesom alle de andre dumme turister, der blev snydt af en taxa-mand, men i stedet tage bussen. Efter at have k¢rt rundt i lufthavnens shuttlebus i en halv time ("Hey drenge - vi skulle slet ikke betale noget for bussen - offentlig transport i bangkok er jo total fedt!" besluttede vi os for at stå af og praje en taxa. Ganske rigtigt 500 baht (ca. 200 baht i overpris). Det skulle dog ikke ¢delægge vores hum¢r. Vi blev k¢rt til centrum af byen til "Central World", et meget stort shoppingcenter, hvor ligheden med et dansk et af slagsen, bortset fra st¢rrelsen, var meget nem at få ¢je på.
Efter at undertegnede havde ledt gruppen på vildspor (det er da ikke min skyld at Bangkok er så svær at finde rundt i?) fik vi vores livs tuk-tuk tur. Det så tilsyneladende sjovt ud at presse 4 h¢je vesterlændinge og 4 store backpacker-rygsække ind i en lille tuk-tuk, at d¢mme på de reaktioner vi fik fra folk, vi passerede, i hvertfald. Tilsyneladende var Bangkok også svær at finde rundt i for vores chaff¢er, da han ikke k¢rte os til det sted vi bad om, men et hotel i den anden ende af byen, men på daværende tidspunkt var vi lidt for trætte (af pis), til at brokke os, så vi smuttede ind og fik 2 fine værelser med (meget larmende) aircondition-ventilatorer. Efter at have pakket ud (læs: stillet vores tasker på gulvet) smuttede vi ud i byen for at drikke en bajeurs. På vejen m¢dte vi en Thai-mand ved navn Paul (han hed noget fancy, men for vores skyld præsenterede han sig bare som Paul). Vi fik os en ¢l og aftalte at spise middag dagen efter.
Vores anden dag var meget stille og rolig, men det vigtigste at nævne, er, at vi pr¢vede vores f¢rste taxatur med stop. Konceptet er i korte træk, at man får en billigere pris påa taxaturen, mod at holde ind hos en af taxa-mandens sponsorer, typisk jakkesætskræddere. Idet vi trådte ind i skrædderbutikken, var der straks 4 sælgere, een til hver, der kastede sig over os. Sælgerne bemærkede at folk fra Danmark er meget h¢je, hvortil Rasmus tilf¢jede "and handsome!". Efter lidt snak frem og tilbage (vi var ret bevidste om, at vi ikke skulle have lavet noget jakkesæt) besluttede vi os for at gå (Whaaat? You dont have to minutes for me to take measure?!). Vi forlod vi etablissementet med ordene "Yes handsome but useless" i ryggen. Der er stadig splid i gruppen om hvorvidt dette kæelenavn var tiltæenkt Rasmus eller os alle sammen (forel¢big er stemmer 3 mod 1 på Rasmus).
Vores aften forl¢b med middag og byrundvisning af Paul. Vi udvekslede skikke, traditioner, talemåder og historie og havde en virkelig spæendende aften. Vi fik vist chinatown, og her skal det tilf¢jes, at New Yorks chinatown godt kan gå hjem og lægge sig, chinatown i Bangkok er virkelig stort! Vi fik set kinesisk opera og bes¢gt templer. Altsammen med kyndig vejledning af Paul. Vi fik bla. pr¢vet nogle skæbnepinde, som i korte træk går ud på, at man sp¢rger (gud eller en eller anden) om et sp¢rgsmaal, ryster en kop med en mase pinde i indtil der falder een ud og finder det tilh¢rende svar til nummeret på pinden. Dog havde enkelte medlemmer af gruppen (Rasmus) svært ved at tilpasse sig de religi¢se remedier og fik kastet med skæbnepinde ud over hele templet (tsk tsk turister)
Om nogle timer sætter vi os påa et fly mod Vietnam, hvor det egentlige eventyr starter, forhåbentlig uden så meget sod, smog og snavs, men forhåabentlig med samme varme folkefærd og endnu flere oplevelser.
Rejsen er begyndt
Efter at undertegnede havde ledt gruppen på vildspor (det er da ikke min skyld at Bangkok er så svær at finde rundt i?) fik vi vores livs tuk-tuk tur. Det så tilsyneladende sjovt ud at presse 4 h¢je vesterlændinge og 4 store backpacker-rygsække ind i en lille tuk-tuk, at d¢mme på de reaktioner vi fik fra folk, vi passerede, i hvertfald. Tilsyneladende var Bangkok også svær at finde rundt i for vores chaff¢er, da han ikke k¢rte os til det sted vi bad om, men et hotel i den anden ende af byen, men på daværende tidspunkt var vi lidt for trætte (af pis), til at brokke os, så vi smuttede ind og fik 2 fine værelser med (meget larmende) aircondition-ventilatorer. Efter at have pakket ud (læs: stillet vores tasker på gulvet) smuttede vi ud i byen for at drikke en bajeurs. På vejen m¢dte vi en Thai-mand ved navn Paul (han hed noget fancy, men for vores skyld præsenterede han sig bare som Paul). Vi fik os en ¢l og aftalte at spise middag dagen efter.
Vores anden dag var meget stille og rolig, men det vigtigste at nævne, er, at vi pr¢vede vores f¢rste taxatur med stop. Konceptet er i korte træk, at man får en billigere pris påa taxaturen, mod at holde ind hos en af taxa-mandens sponsorer, typisk jakkesætskræddere. Idet vi trådte ind i skrædderbutikken, var der straks 4 sælgere, een til hver, der kastede sig over os. Sælgerne bemærkede at folk fra Danmark er meget h¢je, hvortil Rasmus tilf¢jede "and handsome!". Efter lidt snak frem og tilbage (vi var ret bevidste om, at vi ikke skulle have lavet noget jakkesæt) besluttede vi os for at gå (Whaaat? You dont have to minutes for me to take measure?!). Vi forlod vi etablissementet med ordene "Yes handsome but useless" i ryggen. Der er stadig splid i gruppen om hvorvidt dette kæelenavn var tiltæenkt Rasmus eller os alle sammen (forel¢big er stemmer 3 mod 1 på Rasmus).
Vores aften forl¢b med middag og byrundvisning af Paul. Vi udvekslede skikke, traditioner, talemåder og historie og havde en virkelig spæendende aften. Vi fik vist chinatown, og her skal det tilf¢jes, at New Yorks chinatown godt kan gå hjem og lægge sig, chinatown i Bangkok er virkelig stort! Vi fik set kinesisk opera og bes¢gt templer. Altsammen med kyndig vejledning af Paul. Vi fik bla. pr¢vet nogle skæbnepinde, som i korte træk går ud på, at man sp¢rger (gud eller en eller anden) om et sp¢rgsmaal, ryster en kop med en mase pinde i indtil der falder een ud og finder det tilh¢rende svar til nummeret på pinden. Dog havde enkelte medlemmer af gruppen (Rasmus) svært ved at tilpasse sig de religi¢se remedier og fik kastet med skæbnepinde ud over hele templet (tsk tsk turister)
Om nogle timer sætter vi os påa et fly mod Vietnam, hvor det egentlige eventyr starter, forhåbentlig uden så meget sod, smog og snavs, men forhåabentlig med samme varme folkefærd og endnu flere oplevelser.
Rejsen er begyndt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar