We are rich and you are poor

Så er vi nået til Vietnam nærmere bestemt Hanoi. Før vi trådte ud af flyget var vi forberedte på at en række taxasvindlere ville prøve at snyde os, så vi begav os målrettet mod bus nr. 17 mod Hanoi centrum. Denne gang havde vi lidt mere held med os end vores bus tur i Bangkok. Det lykkedes os at komme med bussen hvor vi blev afkrævet hele 5000 dong pr. mand (ca. halvanden krone ) for en bustur paa en time. Man kan roligt sige at Hanoi er en stor omvældtning i forhold til Bangkok. Stort set ingen hoje huse kun knallerter, over det hele knallerter.

Lige da vi ankom til Hanoi centrum og trådte ud af bussen eksploderede et kæmpe kanonslag ved siden af os, men forskrækkelsen fik ikke lov til at lægge sig før vi nærmest blev overfaldt af vietnamesere der prøvede at få os til at køre med på deres kanallerter. Vi var fast besluttet på at opsøge vores hotel på gåben og denne gang havde vi heldet med os, vi fandt den næsten uden omveje. Efter mogenmaden dagen efter begav vi os ud i Hanois vanvittige trafik for at lege rigtige turister, og knap var vi gået ti minutter før vi røj i den første turistfælde. Fire vietnammesiske damer med stråhatte og kurve med frugt synes det var en fantasktisk ide at vi fik taget nogle billede med med deres stråhatte og kurve på. Dette kunne vi jo kun give dem ret i for sjovt så det jo ud. Da vi havde fået taget billederne gik det op for os at de selvfølgelig ville have penge, så vi endte med at betale dem en hel del bare for at få lov at gå videre.

Gennem vores rejseguidebøger var vi blevet gjort opmærksomme på at det var vigtigt, specielt som backpakker, at opførere sig ordentligt og ikke bare tro at man kunne prutte om prisen med alt og alle så da vi senere på aftenen mødte en venlig tjenerinde ville vi øve om lokalbefolkningen virklig syntes vi var sdan nogle idioter. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan man skal opføre sig og tjernerinden der var lidt ældre end os kom med gode råd om hvordan vi skulle opføre os. Det var vigtigt for os at de forstod at vi så sandelig også havde arbejdet hårdt for at få råd til denne tur. Så mens vil snakkede om at de måske bare opfattede os som nogle rige svin udbryder Jakob; "It is like we are rich and you are poor" vi mådte bagefter forsøge det bedste var har lært at fortælle den staktels tjernerinde at vi ikke mendte noget ondt med det. De ansatte, på det hotel vi har boet på de sidste par dage, har været meget interessede i at arrangere ture for hos, men takket være vores sunde fornuft har vi ikke taget imod nogle af deres tilbud, de har da heller ikke vist sig at være de billigste. Så vi har på egen hånd bestilt togbilletter, her måtte vi så nøjes med hvad den vietnamesiske dame kaldte" hard seats", da en fransk backpakker hørte om vores planer ønskede han os held og lykke med ordende: "Be strong guys". Så nu gå turen mod bjergbyen Sapa hvor den stå på trecking og skøn natur.

 

I høre snart fra os igen. 

 

Hilsen drengene