Farvel Buddha, goddag Allah

Med baad i regn og boelger kom vi fra Phuket til Phi Phi-oeerne, hvor vi efter at have tjekket 4-5 hostels ud fandt et billigt sted hvor vi sov alle sammen i samme rum. Der er ingen biler paa Phi Phi, saa byen/oeen er gaagade med skiftevis restaurant, bar, netcafe, dykkershop, hostel, 7eleven og selvfoelgelig en haandfuld thaimassagesteder. Der er masser af backpackere, isaer svenskere og englaendere, og stemningen er meget dyk/strand om dagen, fest om natten-agtig.

Vi havde hoert at dykningen paa Phi Phi var noget af det bedste i Thailand, saa selvfoelgelig skulle vi ud med flasken et par gange. Desvaerre lod det ikke til at boelgerne ville laegge sig paa kort sigt, saa det blev ikke til dykning saa mange steder som vi havde haabet paa - Rasmus er typen der vender vrangen ud paa maven i den flyvende kuffert :) Dog kom vi afsted en af dagene til to rev der laa i lae af sydoeen, saa det var muligt at faa nogle nogenlunde rolige dyk - virkelig flot sted, og vi fik set vores foerste hajer her. Derudover var vi ude paa den strand hvor "The Beach" blev optaget (I ved, den med Leonardo) hvor vi ogsaa overnattede. Det var muligvis den flotteste strand vi har vaeret forbi, og det var super fedt at vaagne op paa stranden og have det helt for os selv, de 10-12 stykker vi var med paa turen. Da vinden stadig ikke saa ud til at laegge sig og give mulighed for mere dykning, valgte vi at tage videre til Krabi efter 4 dages tid.

I Krabi boede vi inde i byen, hvor vi fik spist nogle rugbroedsmadder paa den danske restaurant vi havde laest laa der. Laekkert, laekkert. Vi fik ogsaa besteget de 1237 trin op til Tigertemplet paa toppen af en af Krabis mange klipper, og ellers ligget lidt paa stranden paa Rayleh og Ao Nang - begge steder kan bestemt anbefales... En af aftenerne havde vi en noget ubehagelig oplevelse, da vi ganske uskyldigt gik ind paa en restaurant og bestilte aftensmad og en oel. Foerst efter skraemmende lang tid gaar det op for os at vi er saa godt som de eneste gaester paa den forholsvis store restaurant - til gengaeld er vi omringet af de foerste 20 glaedespiger der danser for os. Det var ikke et bordel, nej nej, men det var vist heller ikke helt hvad vi plejer at forstaa ved en restaurant. Denne oplevelse bekraeftede endnu engang at vi ikke altid er maalgruppen for alle steder de steder vi kommer i Thailand (hertil har vi endnu 30 aar, en oelmave og et fremskredent haartab til gode). Derfor bookede vi den foelgende dag en bus (paa trods af at Jakob mente vi skulle tage et fly, da bus simpelthen ikke var komfortabelt nok) til den malaysiske graense, og derfra videre til Georgetown, Penang. Her blev vi sat af i Chulia Street, byens svar paa Bangkoks Khao San Road, hvor der var masser af hostels, kopitoej, billig indisk mad og hvad hjertet ellers begaerer af den slags. Klokken bliver en time mere naar man tager til Malaysia, saa inden laenge blev det hen ad den tid hvor man gaar i seng, og vi faldt i soevn til lyden af dagens sidste boennekald fra vores nye nabo, moskeen.