Perhentians og Taman Negara

Her I Malaysia har vi, efter vor egen mening, kørt alt for meget i minibus, så det var med lidt tunge sind at vi efter en kort visit i Cameron Highlands slæbte vores tunge tasker og kroppe ned for at vente på minibussen. Det skulle dog vise sig, at vi blev begunstiget med at køre den første del af turen, omkring et par timer, bare os 4 gutter i minibussen. Det var dejligt at få slanget sig og det gjorde det lidt nemmere at udholde de efterfølgende timer i den næste minibus under mindre luksuriøse forhold.

Vi ankom efter busturene til havneby Kuala Besut, som fungerer som bindeled mellem de berømte Perhentian Islands og det malaysiske fastland. Herfra tog vi en speedbåd ud til Pulau Perhentian Kecil, som er den mindste af de to Perhentian øer. Det skal understreges at vi tog en speedbåd, for der blev godt nok givet gas med 2 x 250 hestes udenbords motorer. Det er en af de sjovere færgeture, vi har haft hernede.

Vi var fra Cameron Highlands blevet advaret om, at der muligvis ville blive problemer med at finde overnatning på øerne, fordi vi valgte at rejse lige midt i malayernes lille ferie, der lå omkring d. 1. maj. Vi havde dog besluttet, at (den slags) uheld ikke rammer os og tog derfor afsted i stedet for at blive en nat ekstra i højlandet. Profetien viste sig dog, mod vores forventning, at holde stik. Der var ikke et eneste lille værelse at opdrive på øen, selv alle de små telte, i ved den slags, som normalt bliver brugt til børnefødselsdage og strandture, var leget ud til ly-trængende backpackere.
Dog fandt vi, snarådige som vi er, en løsning, der gik ud på, at vi lånte et videolokale hos en af dykkercentrerne, og således blev vores billigste overnatning på denne tur, vores første overnatning på the Perhentians – 1 double and 2 single beds, air-con og tv for 0 penge.

De to dage vi var på Kecil, gik med volleyballspil med svenskere, film på en af de andre resorts ved stranden og en masse dykning. 4 dyk blev det til, 1. første dag efter vores gratis overnatning og 3 dyk den næste dag. Alle vores dyk var helt fantastiske og vi har ikke svært ved at forstå, hvorfor Perhentians er nævnt som et af de rigtig gode steder at tage hen, hvis man vil dykke. Særlig skal vi nok lægge vægt på vores dyk ved ”Sugar Wreck”, da det nemlig var vores første vrag-dyk hernede. ”Sugar Wreck” er et stort cargo-skib, der transporterede sukker (snedig navngivning), men desværre for sukkerfirmaet, heldigt for os, sank i 2001. Vraget var kæmpestort og meget svært at danne sig et overblik over til dels også pga. den dårlige sigtbarhed, men ikke desto mindre var det en kæmpe oplevelse at svømme ind og ud af det store vrag og stikke hovedet op i lufthullerne inde i skroget.

Efter et par dejlige dage på Kecil tog vi speedbåden tilbage til fastlandet og satte os igen (suk) ind i en minibus og kørte mod Taman Negara.
Taman Negara er en kæmpemæssig nationalpark ca. i midten af det malaysiske fastland. Parkens areal svarer ca. til Sjællands, så der er altså her tale om en ordentlig portion jungle, desuden skal det bemærkes at junglen i nationalparken samtidig er verdens ældste med den imponerende alder af 130 mio. år. Vi boede på et guesthouse et stykke op ad floden (den flod der afgrænser, hvor nationalparken starter) fra Kuala Tahan. Grundet vores noget stramme tidsplan her på fastland Malaysia, havde vi ikke tid til at blive mere end et par dage i Taman Negara, men det var dog nok til at vi fik gået os en ordentlig tur i Junglen.
Turen startede med at vi blev sejlet et lille stykke videre op ad floden, op til den såkaldte ”Canopy-walkway”. Konceptet er, at der har været nogle malayere oppe og binde nogle store wirer fast i de store jungletræer, for at lave nogle kæmpe gangbroer, som turisterne kan gå rundt på.
Det var da også en yderst interessant oplevelse at gå rundt oppe i 40 meters højde og kigge ind i trækronerne. Efter vi havde været trækronernes konger, gik vi nogle kilometer gennem junglen ud til et udsigtspunkt og derfra gik vi et par timer gennem junglen for at komme hjem igen. Alt i alt en rigtig god jungleoplevelse selvom den ikke var så intens. Det kommer når vi kommer til Borneo og skal op i Mount Kinabalus højder. Næste stop bliver Kuala Lumpur og Singapore