Så gik vores tur videre til Kuala Lumpur (Malaysias hovedstad), blandt de lokale kaldet KL . Efter mange dage ude på landet var det altså lidt rat at komme til en storby. Det eneste vi var helt sikre på vi skulle i KL, var at tage en tur op i verdens højste tvilligetårne Petronas tower. Man kunne selvfølgelig ikke komme helt til tops, ikke engang halvvejs, men det var meget sjovt alligevel. Om aftenen ville vi lige smutte på netcafe, det blev dog en noget speciel oplevelse. For på den netcafe vi kom ind på var der, må vi sige et noget afslappet forhold til porno. Mens vi sad og skrev hjem til familien, sad pæne almindelige mænd i slips og så nogle ret hardcore film, med et ansigstudtryk somom de læste avis. Det var ikke lige det vi havde forventet at se i et muslimsk land. Dagen efter ville vi tage ned og se Malaysias største moske, National moske. En rigtig sød muslimsk dame gav os en lang guidet tur rundt i mosken, det var skide spændende. Hun fortalte os, at hun var sikker på at vi ville blive fantastiske muslimer hvis vi konverterede, vi takkede for komplimentet. Vi tvivle dog lidt på at hun har ret, for der var vist lige noget om; at man ikke må spise flæskesteg og man skal tidligt op og be som muslim, vi vuderer det til at blive et longshot. Fra Kuala Lumpur skulle vi videre til Singapore og efter al vores køren i bus var vi fast besluttede på at tage toget videre. Det viste sig desværre at toget var fuldt, så endnu engang måtte vi hoppe på bussen. Bussen var selvfølgelig det rene luksus, så vores sure miner blev til fire glade ansigter. Grænseovergangen til Singapore gik helt perfekt, altså bortset fra, at en af os ikke lige kunne finde sit pas, der nævnes ingen navne:-) Det skal lige siges at passet selvfølgelig blev fundet, så alt endte godt.
Singapore er en meget speciel storby/land ingen skrald, ingen hjemløse, ingen trafikprop kun en masse stinkende rige mennesker. Vi fandt os heldigvis et rigtig hyggeligt og ikke mindst billigt (iforhold til at det er Singapore) sted at bo, hvor vi frit kunne bruge køkkenet, det har lige gjort vores aftensmad en hel del billigere og bedre, tak til kokken. Det man kan i Singapore er at shoppe og spise, og begge dele er pisse dyrt, så det er nok meget godt vi ikke skulle være her i Singapore i længere tid. Iaften går rejsen vi videre med fly til Borneo hvor vores sidste del af vores rejse skal tilbringes.
Kærlig hilsen fra os alle fire.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ih hvor har I vaeret flittige paa det sidste! Tusinde tak for det - desvaerre faar I ikke saa mange kommentarer har jeg set, men dem faar I maaske hver isaer direkte...
SvarSletGod tur - selv om I er kommet frem nu - til Borneo. Steder vi andre kun kender fra ungdoms-droemme etc.