Koh Pha-Ngan med drengene

Efter Bangkok og alt det med Voglee (skraedderkregleren) tog vi videre med fly til Koh Samui og derfra til Koh Phangan med baad, hvor vi moedtes med Simon og Christian fra vores gymnaieklasse (x). Vi havde bestilt ophold hjemmefra, da det eftersigende ellers er svaert at finde et sted at bo i full moon-perioden (mor og far: full moon party er en stor fest der har vaeret afholdt paa en strand paa Koh Phangan hver fuldmaane siden en gang i firserne). Hotellet, Buri Resort & Spa, var super fedt med to pools og med restaurant direkte ned til stranden med udsigt til Koh Samui. Her blev indtaget en hel del kolde oel ved solnedgang i loebet af ugen! Vi ankom to dage foer full moon party, saa de foerste aftener stod paa pool party ved naboresortet, hvor vi tilfaeldigvis stoedte ind i Elizabeth og Kathrine fra BOAG - nice! Vi fik allerede de foerste aftener proevet de legendariske "buckets" (det skal man jo naar man er paa Koh Phangan, havde vi hoert...) En bucket bestaar af en spand med energidrik, sodavand, isterninger, samt en halv flaske sprut. Det lykkedes at blive meget hurtigt taemmelig fulde, men vi endte alle sammen paa den ene eller den anden maade, paa det ene eller det andet tidspunkt, i den ene eller den anden tilstand, tilbage paa vores eget resort... Paa andendagen lejede vi motorcykler og koerte rundt paa oeen og ind i junglen. Det var en ret stor oplevelse for alle, da ingen af os havde set rigtig taet jungle foer (Vietnam var mere bambus-ish).
Dagen med fuldmaanefesten kom, og stemningen paa det sydlige Koh Phangan var virkelig speciel i loebet af dagen. Meget stilhed foer stormen-agtigt. Efter aftensmad tog vi ned mod Haad Rin (stranden), hvor der allerede var paa den anden side af 10.000 unge backpackere samlet til housemusik, strandbarer, buckets, leg med ild, og formentlig ogsaa en masse drugs. Vi troede vi havde faaet styr paa de buckets efter vores opvarmning de foregaaende aftener, men det skulle hurtigt vise sig at vi blev grebet lidt af stemningen alligevel. Isaer Jakob var godt med, dette endte desvaerre med et styrt ned fra et podium med en raekke hudafskrabninger og en hjernerystelse til foelge. Til gengaeld kan han nu prale af at vaere vaagnet op paa en anden oe efter en brandert (Jakob blev sejlet til et hospital paa Koh Samui, da hjernerystelse kombineret med alkohol kan vaere en haard cocktail). Heldigvis skete der ikke mere end at vi kunne tage videre som planlagt.
Den sidste aften valgte vi at sige farvel til Koh Phangan ved at tage ned til Haad Rin en sidste gang og faa en sidste blaa kings, et sidste glas roedvin - og en enkelt spand til deling. Dette endte dog som saedvanligt med at vi ikke havde styr paa noget som helst - maaske var der alligevel noget i de buckets som vi ikke fik at vide? Det er i hvert fald en staaende joke nu, at man altid kan skyde skylden paa at man er blevet drugget.
Fredag d. 13. marts tog vi et fly tilbage til Bangkok, hvor vi havde aftalt at moedes med vores veninder fra provinsen, Stephanie og Christine, for at tage sammen med dem til Nordthailand, mens Krumme og Nice (Christian og Simon) tog videre til New Zealand.
Hermed slut paa en super fed uge paa en fantastisk paradisoe, men ogsaa tid til et par uger med lidt mindre fart paa.

Mange hilsner fra drengene