Med Nice og Krumme I Bangkok

Efter en stille og rolig flyvetur præget af lidt tømmermænd samt Christians flyskræk landede vi i Bangkok lufthavn (for 3. Gang på vores tur). Vi gik ud og fandt to taxaer for at komme ind til byen. Som de (efterhånden] rutinerede rotter vi er, vidste vi godt hvad det skulle koste at komme indtil byen, så vi fik fat i et par taxameter-taxier. Undertegnede ender i taxa med Razz og Belfe og det hele går ganske godt for vores lille rejseselskab indtil vores taxachauffør beslutter, at det da er blevet tid til at give slæden noget at æde (fylde benzin på red.). Han mener dog midlertidigt ikke, at det er nødvendigt at slå taxameteret fra, hvilket udløser en del protester fra os alle tre. Ikke desto mindre gennemfører han tankningen uden at slå taxameteret fra efterladende os i et temmelig skummelt lune. Historien er dog ikke slut her, for da vi ankommer til ”Le Bua” som er Nice og Krummes (Simon og Christians) luksushotel, beslutter taxamanden, at han da lige skal prøve at flå lidt flere penge ud af de dumme backpackere. Taxameteret viser 310 Baht (51,7 kr. Bare sådan ca.) og han annoncerer stolt, at prisen er 460 Baht
”ææh what?”
”Yes servicefee for pickup in airport”
”Aaaaaarh nu må du sgu lige – we know there is no such thing as a servicefee for pickup at the airport”
I kan forestille jer resten af samtalen. Han nægter pure at give os vores ting, men bliver vist en lille smule skræmt da vi begynder at tage fat i ham og råbe af ham. Det ender med at vi bliver nødt til at få fat i en politimand for at få løsladt vores ejendele fra taxascammerens baggagerum. Vi ender med at betale de 310 Baht og gå vores vej.
Det tager en lille smule hårdt på humøret, at det første der sker når man vender tilbage til Bangkok, er, at man bliver forsøgt scammet igen med det samme. Uden at lyde som en flok tøsedrenge, tager det bare hårdt på humøret hele tiden at skulle være i forsvarsposition og mistænke alle for at snyde én.
Ikke desto mindre Har vi en fantastisk dag sammen med Simon og Christian i deres luksussuite. Om aftenen bliver Simon og jeg dog nødt til at opsøge læge, da vi har (forbandet) ondt i øret. Det viser sig, at vi har erhvervet os den samme øreinfektion som Martin fik et par dage forinden. Lægen angiver (ligesom Martins) de beskidte swimmingpools som smittekilder. Jeg tror vi er færdige med at hoppe i pølen til poolpartys fra nu af. Simon må imidlertid ikke flyve med øreinfektion – noget med meget smerte og mulighed for perforering af trommehinden – så han får sin rejseforsikring til at forlænge opholdet på luksushotellet samt at flytte drengenes flybilletter til Christchurch (New Zealand) til om Mandagen. Dette gav os nogle ekstra dage i drengenes fantastiske selskab. Mandag blev dagen hvor vores søde fynske rejsepartnerne ankom til Bangkok. Vi fik alle 8 dagen til at gå med at kigge på de mange forskellige krejlerbutikker på Khaosan Road. Med mange tårer i øjnene tog vi afsked med drengene og senere på aftenen tog det nysammensatte rejsehold på 6 personer toget nordpå mod Chiang Mai.