Mekong(o)

Bummelum! Vi fandt en busstation i Saigon og blev dirigeret til en bus, der gik mod My Tho, der er porten til Mekongdeltaet. Vi ankom sidst på eftermiddagen og prøvede at se, om vi kunne prøve at komme længere sydpå og ind i Mekongdeltaet. Det var ikke rigtig til at komme og da vi vidste vi ikke kunne bruge mere end omkring 3 dage på at være der, ville vi hellere bruge tiden ét sted og få set lidt mere. Vi fik fundet et hotel med et stort grøngrumset-farvet rum med 4 enkelt senge. Så smuttede vi ud på en gåtur i byen og fik spist noget aftensmad. 

Næste morgen smuttede vi ned og fik en tur rundt i deltaet til et par af de forskellige øer, der ligger omkring My Tho. Dette foregik med en meget sød guide, som vi havde det rigtig skægt med. Vi fik set en kokosslikfabrik og kokosmunkens ø (kokosmunken var en mærkelig starut, der havde en slags sekt og som vistnok mest levede af kokosskud eller sådan noget). Det var en super tur og det var fedt, at vi havde en stor turistbåd med plads til omkring 30 mennesker bare til os 4 med egen guide. 

Da vi kom tilbage til My Tho chillede vi lidt og fik spillet noget hjerterfri, et spil vi har spillet meget på denne tur, da det jo passer perfekt, når man er 4. Vi andre må nok desværre indrømme at Belfe plejer at tage prisen, men det er blevet mere og mere jævne udfald efterhånden som vi er blevet bedre.

Om aftenen prøvede vi at få drukket lidt Bia Hoi. Bia Hoi er et interessant fluidum af en øl, der oftes bliver tappet ud af en slags haveslange. Den smager lidt af rust og forskellige tungmetaller, men koster tilgengæld ikke over 1 kr. for en halv liter ligegyldigt hvor i Vietnam man finder det. De lokale gad åbenbart ikke have, at vi drak deres øl, så det var ret svært at få betjening, men vi fik os da 4 glas plus lidt stegte hønsefødder i småstykker som de lokale (og fulde?) mænd bød os - de spiste det også, så det gjorde vi også. Mit bud er, at det er lidt ligesom at spise chips til øl derhjemme. Måske :)

Næste morgen - som jo så blev middag fordi vi var lidt langsomme - tog vi bussen tilbage til Saigon, once again sammen med alle de lokale, der syntes det var irriterende, at lange hvide mennesker fylder så meget.