søndag den 15. marts 2009

Nha Trang

Vi ved der har været lidt stille her på det sidste, så nu vil prøve at indhente så meget vi kan. Selvom vi nu er i Bangkok, får i lige de sidste updates fra vores sidste tid i Vietnam. 
Efter at været i Hué tog vi et nattog til Nha Trang, hvor vi ankom omkring middag. Som så mange andre steder hernede, var aiconditionen i toget meget voldsom og gjorde kontrasten til at komme ud i de omkring 40 grader, endnu mere skarp. Vi skyndte os væk fra stationen og de mest højtråbende taxachauffører og begyndte at gå mod centrum af byen. Vi stopppede lige ind og fik lidt morgenmad på en restaurant inden vi gik ud og ledte efter et hotel. Vi endte på et meget almindelig og trivielt hotel, hvor vi fik pruttet prisen ned på omkring 8 dollars pr. nat pr. rum. Efter at have klaret det, besluttede vi os for at smutte ned til byens hovedattraktion, stranden. 
Nha Trang er en rigtig badeby med mange turister, men turismen her er ikke så anmasende som så mange andre steder. Byen er bygget i bedste Miami-stil. Alt i alt et ganske udmærket sted at ligge ved en strand. Efter at have badet en masse (Martin holdt skansen i "rullereren" - det var her vi fandt ud af, at den egnede sig godt som strandstol) smuttede vi op og fik os noget mad efterfulgt af en lille dreng og hurtigt på hovedet i seng. Sådan blev de næste par dage egentlig i det store hele. Vi var et smut oppe og se på nogle gamle templer, der lå nord for byen, men ellers nød vi bare stranden og is i fulde drag. Den sidste dag tog vi ned til "Deep Blue Vietnam", der er en dykkerarrangør, hvor jeg havde været og spørge efter dykkermasker, da vi alle regner med at skulle dykke en del på denne tur. Her mødte jeg en flink franskmand ved navn Richard som styrede bulen, og vi aftalte at han ville komme med nogle masker den efterfølgende dag. Den næste morgen tog vi en morgenbadetur og fik lavet vores øvelser (Razz og undertegnede hang i et legestativ og lavede pull-up's) og smuttede derefter ned for at købe masker. Vi fik alle sammen nogle fede masker og besluttede os for, at vi egentlig også gerne ville have muligheden for at prøve dem. Så vi fik Richard (som i øvrigt udtales "Risjaaaard" for de af jer, som ikke kan fransk) til at arrangere, at vi kunne komme ud at snorkle lidt. Problemet var at båden allerede var sejlet tidligere på morgenen, men problemer er til for at blive løst, så vi fik en lille privat speedbåd med 3 mennesker til at ræse os ud og indhente båden, der stadig var på det første dykkerspot. Vi følte os som ægte narkobaroner, da vi drønede ud og bølgerne med høj fransk housemusik i højtalerne - i skulle tage og prøve :).
Da vi kom ombord på båden, skyndte vi os at hoppe i baljen og snorkle lidt rundt. Det var superflot med en masse koraller og flotte fisk ("bøssefisk med spraglede farver" - citat Belfe). Vi kom ombord på båden igen og sejlede videre til næste stop. Undervejs fandt Belfe og jeg ud af, at man godt kunne låne noget scubaudstyr (for de ikke-indviede er dette dykning med flaske på ryggen og hele molivitten) om komme ned på lidt større dybder en vores hidtige besøg på omkring 3-4 meter. Vi fik klemt os i nogle alt for små våddragter og hoppede med en lokal divemaster i baljen. Det var en supertur, som vi desværre ikke kan indvie jeg i, da vi ikke har noget undervandskamera - øvbøv.
Sent om aftenen tog vi toget videre mod Saigon, efter at have siddet og hængt på stationen i en times tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar